Velkommen indenfor i vores stue, som primært består af genbrugsguld.
Nyeste møbel er sofaen - og det er mere eller mindre omkring den vi har valgt, at indrette resten af stuen.
Sofabordet skrev jeg om i dette indlæg og skabet,
der var skyld i ubeskrivelige frustrationer skrev jeg om i dette indlæg.
Som det ses på billederne har jeg en svaghed for gamle møbler,
og jeg elsker at være omgivet af fotografier i smukke gamle rammer.
Det giver mig tryghed og skaber hygge.
Tæppet under bordet med det grafiske print kaldte på at komme med mig hjem,
selvom manden min var knap så begejstret.
selvom manden min var knap så begejstret.
Harlequin tapet fra Ferm Living pryder vores fantastiske højtalere fra System Audio
- vi fik dem foræret af Svigerfar da han skulle have nye.
Lyden er ikke til at tage fejl af - men vi måtte indgå en aftale, altså Marco og jeg.
De måtte stå i stuen på den betingelse, at jeg fik lov til at male eller tapesere dem!
Ved siden af skabet står en hvidmalet sodavandskasse med lidt af Bastians legetøj, og på hylden over legetøjet står en buket fra haven i en af mine hidtil smukkeste retrokandefund.
Vores sofa er stor og rummelig, og den indbyder til hygge. Derfor har vi altid et tæppe (eller flere) til at ligge på sofaen så vores gæster kan føle sig hjemme og tage en lille morfar, hvis de skulle have brug for det.
Når vi ikke har gæster er sofaen invaderet af enten tøserne eller Bastian,
og det er også der jeg bruger de fleste af døgnets timer når kroppen driller.
På sofabordet pynter endnu en gang en lille buket af de smukke lilla Hortensia fra haven,
og harlekinstagerne fra House Doctor er købt på bud for en slik.
de indeholder Bastians legetøj -når det ikke flyder over hele stuegulvet.
Endnu en gang vil jeg gerne pointere, at det højst sandsynligt IKKE
er sådan du vil se vores hjem på en travl og hektisk hverdag.
Billederne er taget efter en oprydning og det er jo skønt,
at man ved hjælp af kameraet kan forevige øjeblikke som disse,
som med småbørn jo efterhånden hører til sjældenhederne.
Personlige billeder i massevis har fået selskab af to Johnny Madsen malerier,
det ene fik vi i indflyttergave og det andet i bryllupsgave.
Gyngestolen og skænken er loppefund
og lampen på skænken har jeg fået for mange år siden af min afdøde Far.
Til højre for skænken gemmer sig tre zinkbaljer på hjul i skønne pastelfarver,de indeholder Bastians legetøj -når det ikke flyder over hele stuegulvet.
Endnu en gang vil jeg gerne pointere, at det højst sandsynligt IKKE
er sådan du vil se vores hjem på en travl og hektisk hverdag.
Billederne er taget efter en oprydning og det er jo skønt,
at man ved hjælp af kameraet kan forevige øjeblikke som disse,
som med småbørn jo efterhånden hører til sjældenhederne.




Ih hvor er det lækkert. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor det fantastiske tæppe som ligger under dit sofabord er fra?
SvarSletTak for de fine ord B :-) Tæppet er såmænd fra den lokale Rema, 59 kr - en mindre formue ;-D
SletHvor ser det smukt og hyggeligt ud!
SvarSletJeg er også helt vild med tæppet :).
God weekend.
Tak Maj :-)
SletDejlige billeder af en fiiin stue - der ser hyggeligt ud!
SvarSletGod weekend til dig.
Kh Lene
Tak Lene, vi nyder hyggen -specielt om aftenen :-)
SletSå dejligt det er blevet. Det oser af hygge. Og lidt rod giver vel blot en anden form for hygge ikke ;)
SvarSletTak B, man må sige at det også har taget sin tid og du har fuldstændig ret, lidt rod er med til at gøre det lidt ekstra hyggeligt ;-)
SletDet ser hyggeligt ud, især den gyngestol. Den indbyder til lidt hæklerier eller strik hvis man kan det :-)
SvarSletTak C - gyngestolen bliver flittigt brugt at alle husets medlemmer, selv de firbende elsker at ligge i den ;-)
SletSå lækkert og lyst. Elsker at de fleste møbler er loppefund med sjæl...
SvarSletKh og god weekend
Eline
Møblerne er et bevidst valg og havde jeg kunne finde en stor flyder fra 60'erne der ikke bar præg af mange år på bagen så havde vi nok også valgt en sådan ;-)
SletJeg er en sucker for møbler med sjæl og det som nogle kalder gammelt lort kalder jeg som regel GULD :-)
Dejlige billeder - jeg er vild med tæppet!
SvarSletTak Michelle :-)
Sletdin blog er meget inspirerende ...
SvarSletJeg har først set den lige nu ..
Og er allerede blevet fast læser <3
Jeg elsker selv indretning..
Kig forbi min blog og se de stemnings billeder eg tager du vil ikke fortryde det :]
Håber at høre fra dig mvh henriette wybrandt .
Henriettewybrandt.blogspot.com
Tak for de fine ord, Henriette - dejligt at kunne inspirere andre :-)
SletJeg vil snarest smutte forbi din blog og ta' en lurer ;-)
Dejlig stue :) og som de andre, også helt vild med tæppet
SvarSletTak, Karina - tæppet er skønt og heldivis er manden nu også enig efter at have kigget på det i nogen tid ;-)
SletHvor bor I pænt, og sikke nogle skønne ting I har derhjemme(:
SvarSletOg sikke nogle søde hunde(:
Du er velkommen til at kigge forbi min give away, hvor man kan vinde nogle børnebøger(:
http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/09/give-away-nr-13.html
Tak skal du have - og ja, tøserne er skønne :-)
SletTak for dit tilbud, tror dog jeg vil give pladsen til andre da jeg selv får tilsendt nogle en af de nærmeste dage ;-)
Det ser rigtig godt ud, gad bare godt at billederne havde været større, så man bedre kunne se det hele :)
SvarSlet